FØRSTE VERSION
Sådan spiller du
Et sæsonhold. Otte ryttere. Point gennem hele året.
Dit hold følger sæsonen
Du har ét hold med præcis 8 forskellige ryttere pr. sæson. Du kan vælge mellem ryttere fra importerede startlister og resultater i både herre- og damecykling. Når budgetfunktionen er installeret, har du 100 mio. til 8 ryttere. Priserne beregnes af sidste sæsons importerede placeringspoint og låses for sæsonen. Hvis sidste sæson mangler resultater, bruges de aktuelle importerede resultater ved prisens oprettelse. Ryttere uden tidligere point koster 5 mio.; maksimal pris er 25 mio. Eksisterende hold bevares, men nye holdvalg skal overholde budgettet. Der er ingen kaptajnbonus.
Ændringer gælder fra næste dag
Gemmer du et nyt hold, træder valget i kraft næste dag kl. 00.00 i Danmark. Før sæsonen starter, gælder valget fra 1. januar. Du kan ændre et ventende valg indtil da.
For hvert løb bruges dit hold ved løbsdatoens begyndelse, kl. 00.00 dansk tid. Det samme hold tæller på alle etaper af et etapeløb. Nye valg påvirker kun løb, der starter efter valgets ikrafttræden. Tidligere point bevares.
Placeringer giver point
Top 20 i et endagsløb eller på en etape giver point efter tabellen. Samlede klassementer vises på løbssiden, men giver ikke ekstra point i denne første version. DNF, DNS, DSQ og OTL giver 0 point.
Resultaterne følger importen
Point beregnes fra de senest importerede resultater. Rettelser fra PCS slår igennem ved næste import. Etape- eller slutresultater tælles kun én gang. Kalender, startlister og resultater opdateres efter importens tidsplan.
En ny begyndelse
Dette er en ny version af spillet med nye konti. Gamle brugere, hold, priser og point er ikke overført fra det tidligere spil.